Job-søgning anno 2019. Er det frie initiativ væk?

For år tilbage kunne man læse om en ung kvinde, som tog skeen i egen hånd og kørte rundt til en række virksomheder på sin cykel, hvilket resulterede i arbejde i løbet af kort tid. Dette prisværdige initiativ lyder godt og som et eksempel unge i dag kunne gøre brug af, men problemet er at lovgivning på EU niveau har medført at mange mindre virksomheder ikke vil kunne tage imod persondata og initiativet derfor vil være forgæves i dag.

For i dag har vi en lovgivning - kendt som GDPR - virksomhederne skal forholde sig til.

Modtager en virksomhed et CV, så modtager de persondata. Disse persondata skal man jævnfør GDPR værne om. Det betyder at man ikke kan sætte CV'et ind i en mappe i baglokalet. I lovkomplekset som GDPR behandler er der krav om at dokumentere hvem der har adgang til persondata. Der er krav om at der skal være en procedure vedrørende sletning af data.

Det lever et papir som er sat ind i en tilfældig mappe i baglokalet ikke op til.

Derfor vælger mange virksomheder, som ønsker at overholde gældende lovgivning simpelthen at nægte at modtage uopfordrede ansøgninger.

Dette er selvfølgelig til skade for de unge, som ønsker et arbejde vel vidende at kun cirka 25 procent af alle jobs, der kan søges, er tilgængelig på websider og job-portaler. Resten af de ledige jobs besættes af venner og bekendte eller simpelthen personer som kommer forbi på det rette tidspunkt.

Problemet er nu at det rette tidspunkt ikke kan være måneden før jobbet bliver ledige, men nærmest skal være på dagen.

Der er selvfølgelig programmer på markedet som kan håndtere dette for de mindre virksomheder, men det vil være et spørgsmål om prisen. Virksomhederne er i forvejen presset af de restriktioner, som GPDR har medført. Det er primært kundeservice, som bliver ramt.

Af eksempler som man give på normal praksis før GDPR, som nu er dømt ulovlig er:

1. At man ikke må gemme kundernes primære preferencer. Folk som kun lejligvis har anvendt taxa kan f.eks. ikke længere forvente at Taxaen kan hjælpe dem hjem efter en aften i byen ved at selskabet allerede kender adressen på de steder, man er blevet transporteret til før.
2. Hvis man har købt et dyrt møbel som man håber på at bruge i længere tid, kan man ikke ringe til dem og få de rigtige reservedele som skruer og møtrikker, da møbelfirmaet kun må gemme data om dit møbel i garanti-perioden. Det betyder at der ingen grund er til at købe et kvalitetsmøbel, men at man skal købe så billigt som muligt.

Der er med andre ord rigelige grunde til at HR-omkostningerne skal holde så langt nede at de kun lige dækker øl og vand til møder og sociale begivenheder, julefrokosten og den årlige julegave som den vigtigste erkendelse, virksomhederne i overensstemmelse med danske traditioner, kan give til sine medarbejdere.

Der er ikke plads til at betale for et HR-program. Ergo må virksomhederne ikke modtage persondata fra unge, som måtte komme forbi dem.

GDPR har på afgørende vis skadet unges mulighed for at søge job af egen drift.

Kilder:

• 20-årig tog jobsøgningen i egen hånd og fik tilbudt 25 job (Berlingske Tidende)
• Datatilsynet indstiller taxaselskab til bøde på 1,2 mio. kr. (Datatilsynet)
• Datatilsynet indstiller møbelfirma til millionbøde for manglende sletning af data på 385.000 kunder (Version2)

KU er ved at skabe et internationalt universitet på bekostning af Danmarks unge

Københavns universitet har ændret deres regelsæt over hvad der må sælges på området på hverdage og det er nu ikke længere tilladt at sælge øl i de studerendes samlingsområder.

Umiddelbart virker det som en lille ting, men det er absolut skadeligt for de studerendes muligheder for at skabe et netværk. Et netværk de skal bruge når de kommer ud fra universiteterne. Langt de fleste stillinger i danske virksomheder på de niveauer kandidaterne går efter besættes ikke via jobopslag men derimod typisk via de netværk som de studerende har etableret omkring sig.

Når de studerende således ikke længere kan mødes på deres præmisser så isolerer de sig socialt i deres kollegieværelser. Selvfølgelig kan det hævdes at denne isolation ikke ensidigt er en negativ ting. De studerende kommer – i hvert fald teoretisk - hurtigere deres studietid hvis de lever en munke- eller nonne-tilværelse. Det skulle så gavne landets bundlinje.

Men hvad nytter det at de studerende bliver hurtigere færdige, hvis de ikke har et netværk som sikrer dem hurtig ansættelse efter uddannelsen er gennemført? Går de studerende arbejdsløse 3-4 år uden at finde beskæftigelse indenfor deres fag, så er den gevinst nemt tabt. Selvfølgeligt er intet arbejde sekundært eller ringe, men kan samfundet se sig tjent med at en færdiguddannet bachelor eller kandidat finder livtidsbeskæftigelse som kassedame eller taxachauffør?

I artiklen fra Politiken argumenterer ledelsen på Københavns Universitet for at begrænsningen i udskænkningen primært sker for at tilgodese udenlandske studerende. De har ikke samme behov for at skabe relationer til deres med-studerende for de tager jo uddannelsespapirerne hjem til deres eget land. Vi kender problemstillingen for vi har i mange år uddannet stort set hele sygehussektoren i deres andre nordiske lande. Og ud fra de erfaringer kan vi konkludere at de udenlandske studerende ikke er til gavn for Danmark. De har i perioder ligefrem skabt lægemangel i Danmark.

Så hvorfor sker dette skift i fokus så til skade for de danske studerende på alle studieretninger?

Det kan der ikke svares entydigt på. For er det at skabe et universitet på internationalt niveau ensbetydende med at der sælges ud af de danske kerneværdier de danske studerende står for, så er det et umådeligt stort tab for landets fremtidige konkurrenceevne.

Vi kan fra industrien kun appellere til at Københavns Universitet besinder sig. Landets fremtid står på spil. Uden aktivt fokus på dannelse af personlige relationer mellem de studerende, så vil Danmark lide tab på den lange bane og Københavns Universitet vil ikke virke attraktivt for Danske studerende.



Kilde:
Studerende er forargede over alkohol-forbud i hverdagen (Politiken)

IT-branchen er ikke altid et godt sted at gøre karriere.

Microsoft har i dag offentliggjort at de over tid vil afvikle den kerne som deres Dynamic C5 anvender. Det er dårligt nyt.

Et er at en række virksomheder formentlig nu kan se at de bliver presset ud i en udskiftning af deres økonomi-systemer mange år før systemerne ellers ville være udtjent. I moderne virksomheder er der tale om systemer der er integreret med bankerne betalingssystemer, forskellige web-butikker hvor varer sælges over internettet, samt løsninger hvor information udveksles med kunder og leverandører. Systemer som er kernen i virksomhedernes virke. Systemer hvor blot det at tænke på udskiftning for manges vedkommende i disse svære tider er ensbetydende med overvejelser om hvorvidt at virksomhederne overhovedet skal drives videre.

Men udover virksomhederne så rammer beslutningen også de medarbejdere som er i faget og de imødeser en særlig svær tid. Mange har lagt tid og penge i uddannelsen i de gamle kerner da systemerne kom frem i 1991 og 1995. De investerede i uddannelsen mod at få en eksklusiv ret til arbejde på dette marked resten af deres tid på arbejdsmarkedet.

For Damgaard Data og Navision som de hed før Microsoft opkøb indførte autorisationer for at suspendere den fri konkurrence på et marked som de allerede dominerede. Autorisationerne medførte på få år en halvering i antallet af forhandlere kunderne kunne vælge imellem. Timepriserne for konsulentarbejde i økonomi-systemer steg på få år fra cirka 250 kroner pr. time til 500 kroner pr. time. Løbende stramninger har gentagne gange reduceret antallet af konsulenthuse som kan arbejde med Microsoft Dynamics produkter og kunderne må ofte betale over 1.000 kroner for at få flyttet nogle kommaer på skærmbilleder og udskrifter.

Når kunderne nu betaler en overpris, så er det vel en god ide at arbejde indenfor faget?

Nej, for erfaringer viser at mange af de medarbejdere som investerede både tid og penge i uddannelserne tilbage i 90'erne ikke får den lovede ydelse. En eksklusiv ret til at blive i faget indtil deres pensionsalder mistes. En investering på 100.000 kroner som kurserne har kostet kan ikke blive forrentet og medarbejderne bliver presset ud længe før de kan trække sig tilbage. Nu har de ofte en alder hvor det vil tangere at tage af kassen hvis de forlanger efteruddannelse vis denne vel at mærke kommer til at koste det samme som den oprindelige uddannelse.

Med andre ord. Det er ikke en god ide at satse på en fremtid i IT-branchen. Der er ikke tale om en branche der opererer på almindelige markedsmæssige vilkår.

I Computerworld har der været forskellige reaktioner på Microsoft nyhed. Vores holdning til en svær fremtid for de nuværende IT-specialister deles.

Det er den vel nok mest bekymrende nyhed disse år. Vi er i industrien en række virksomheder som har løsninger bygget på XAL / C5 kernen der ikke har været i drift de cirka 10 år det tager at forrente den massive investering som blev lagt i systemerne ved opstart.

For at gøre nyheden værre så kommer denne nyhed under den vel nok alvorligste krise i 30 år. En krise som vi i industrien er almindelig enige om at man kun kan klare sig igennem ved at sidde på sine hænder. Dem som vælger investeringsvejen er dem der i samarbejde med deres pengeinstitut har lavet en plan for en rekonstruktion som kan hælde alle kreditorer af bortset fra banken så aktiverne kan fortsætte i et nyt selskab trimmet til udfordringerne.

Denne nyhed kan kun komme til at koste arbejdspladser for det er ikke en hemmelighed at prisniveauet på konsulentydelser IKKE har fulgt udviklingen i den øvrige økonomi på grund af den manglende konkurrence blandt forhandlere af Microsoft produkter. En fremtid som kun byder på ansættelsesmuligheder for konsulenter med viden om de nye kerner er også en fremtid hvor de store forhandlere får muligheden for at trække dette del-marked endnu mere væk fra at være påvirket af den almindelige prisudvikling. Konsulentpriserne på disse produkter har ikke fulgt prisudviklingen i det øvrige samfund. Resultatet har været at vi i industrien har haft fokus på at flytte opgaver ud af landet.

For det at drive virksomhed i Danmark er mere end blot et spørgsmål om afgifter og lønninger. Det er også et spørgsmål om omkostningsniveauet for driften af virksomhedens elektroniske infrastruktur. En moderne virksomhed anvender sit økonomisystem på et operationelt niveau. Hvis en kunde forlanger et specielt fakturalayout, nogle specielle købsstatistikker, en speciel udgave af en web-løsning som kommunikerer med økonomisystemet så får de det. Det er ikke et spørgsmål om hvad det måtte koste. Det er et spørgsmål om overlevelse. Det er opgaver som den interne IT-afdeling skal løse eller blive outsourcet.

IT-afdelingerne kan for en stor del ikke efteruddannes til den nye kerne med de nuværende kursuspriser og så stadig møde ind på arbejdet og se deres arbejdsgiver i øjnene imens de hævder at efteruddannelsen var en god forretning. Det er ikke er en hemmelighed at mange IT-arbejdere er over de 35 år som 3F i tidernes morgen regnede sig frem til var den alder hvor efteruddannelse ikke længere er rentabel set med arbejdsgivernes øjne, så vil fremtiden byde på massefyring af medarbejdere i IT-afdelingerne. Outsourcing af driften af økonomisystemerne vil blive resultatet.

Og outsourcing vil forvandle industriens brug af økonomisystemerne til at være et aktiv der kan bidrage til virksomhedens bundlinje til at være en dødvægt. Det øjeblik en virksomhed skal betale mere end 1.000 kroner for et stykke IT-arbejde, så skal der udarbejdes en cost-benefit analyse og der skal bookes tid hos en ekstern leverandør hvorefter konkurrenterne som nyder godt af en lavere pris på konsulentydelser i udlandet lander ordren inden at der kan forhandles en pris på tilretningen.

Selvfølgelig behøver det ikke at gå så galt. Microsoft kan lade være med at blande sig i kursusudbydernes prissætning som de historisk har gjort med SQL-kurser. De kan starte et samarbejde med landets erhvervsskoler som kan tilbyde opdateringskurser for de eksisterende medarbejdere frem for at være med til at støtte op omkring den stop-klods de har skabt med de 8-10 kursussteder konsulenter kan blive uddannet i dag. Så få steder at priserne på bestemte kurser stort set ikke afviger 10 kroner på landsplan.

Men historien skræmmer. Siden 1990 hvor autorisationerne kom ind på markedet for økonomi-systemer har hver opdatering handlet om at reducere udbuddet af forhandlere til skade for den fri konkurrence. For langt de fleste industrivirksomheder er den ideelle leverandør en virksomhed med en eller to ansatte. Vi har en meget specialiseret maskinpark hvor antallet af konsulenter med viden om produktet ofte har en fortid i vores branche. Der er ikke basis for at udvikle standardløsninger til hver afkrog i industrien. Der vil hurtigt blive tale om nicheløsninger, som i heldigste fald vil blive solgt i 5 eksemplarer. De er dyre at ligge om. Det vil være en fordel at droppe produktionen i Danmark og sende både produktion samt IT-udvikling til lande hvor løsningerne kan udvikles for færre midler.

Microsoft er selvfølgelig en international virksomhed. De kan være lige glade med de afledte virkninger hos deres kunder. Det er ikke dem som kommer til at betale prisen – desværre. Det er de tusindevis af industriarbejdere og IT-arbejdere der sagtens kunne have fungeret med den nuværende kerne i de 15-20 produktet havde potentiale til.

Kilde:
Ny C5 skaber jubel blandt toppartnere (Computerworld)

Tag altid studentereksamen - om ikke andet for titlens skyld

I den senere tid har der været en del kritik af at for mange vælger at gå på gymnasiet til skade for de mere fagligt orienterede ungdomsuddannelser. Faktisk har en række politikkere løftet muligheden for at indføre en decideret begrænsning for hvor mange der ud af en ungdomsårgang skal kunne gå gymnasievejen.

Der er grund til at advare imod at begrænse unges adgang til gymnasiet. God nok er der rigtig mange unge som slet ikke kan bruge deres afgangsbevis til noget som helst og så skifter retning i livet til enten ufaglært arbejde eller en erhvervsrettet uddannelse, men det kan få fatale konsekvenser for dem at springe gymnasiet over for at gå den direkte vej i stedet.

Højesteret afsagde i denne uge en dom som netop viser at det kan betale sig at tage en gymnasial uddannelse. En ung mand var blevet kvæstet i en trafikulykke og retten fandt at han ved fravalg af gymnasievejen også havde accepteret en lavere livtidsindtægt. Et liv som i forvejen var blevet ødelagt blev nu oven i købet nedvurderet på grund af et fejltrin som blev begået utilsigtet baseret på den unge mands interesse i et bestemt livsvirke.

Det er ikke op til os her på redaktionen at kritisere det danske retssystem og den jura som ligger bag. Vores mission er at rådgive unge så de får det maksimale ud af deres liv og her er rådet klart: Tag turen over gymnasiet. Brug tiden som en række sabatår indtil det står mere klart hvad fremtiden skal byde på.

For et er hvad juraen og domstolene dømmer fremtidsmulighederne til. Noget andet er hvad der venter i den anden ende. Det er ingen hemmelighed at landets politikkere satser på en senere tilbagetrækningsalder. Her skal de unge tænke grundigt over hvorvidt det fag de vælger at gå ind i kan virke nedslidende på deres helbred. Den strategi som Folketingets medlemmer har lagt motiverer ikke de unge til at tage chancer for det står stadigt mere klart at det sikkerhedsnet som kendetegner et velfærdssamfund er ved at blive fjernet til fordel for konkurrencesamfundets accepterede tab af menneskeskæbner.

Der er ingen grund til at råde de unge til at haste igennem en erhvervsuddannelse så de kan arbejde hårdt og ligge ned med en arbejdsskade når de er 60 år uden mulighed for at kunne blive pensionist til den tid. Tværtimod er der god grund til at rådgive de unge til at tage den med ro, gå gymnasievejen og så vælge den uddannelse der sikrer dem et liv uden de store udfordringer og fysisk nedslidende arbejde.

De unge står foran et vanskeligt valg når der tænkes uddannelse og vi andre overfor valg når vi skal tage stilling til hvem som skal sidde i Folketinget. Vi må spørge os selv om hvorvidt vi skal stemme på mennesker der vil begrænse vores børns mulighed for at vælge den uddannelse de har lyst til alt imens at vores børn tænker over hvad de vil med deres liv.


Kilde:
Handelsskoleelever får langt mindre i erstatning (Ekstra-Bladet)

Udlandsophold under studier kan skade

Kun 14 procent af danske virksomheder anser et periode i udlandet som et positivt element, når de ser på de unges uddannelsesmæssige baggrund.

Og det er en nødvendighed hvis landets virksomheder skal sikre sig imod svindel. Hvor at det er nemt at checke om danske uddannelser er bestået på den måde som ansøgerne oplyser, så er det anderledes svært at udføre det samme check med hensyn til udenlandske uddannelser.

Navne som Anna Castberg og Stein Bagger er jo kendte eksempler på personer som har ført sig frem med uddannelser der ikke er blevet anerkendt i Danmark.

Mange studerende som havde påtænkt at bruge et semester i udlandet har måttet opgive deres drømme fordi at papirarbejdet undervejs viser sig at være uoverkommeligt.

Berlingske Tidende skrev at danske virksomheder overser udlandsophold, men det er nu ikke helt korrekt. Mere korrekt formuleret ville være at skrive at Danske virksomheder udøver en større kvalitetskontrol når de ansætter personer til poster på deres arbejdsplads. For hvilken skade ville det ikke gøre hvis en medarbejder viser sig at være ukvalificeret til arbejdet efter at medarbejderen har fået tildelt nøgleposter i forhold til kunder?

Selvfølgelig kan sådanne risici ikke løbes. Da udenlandske uddannelsesinstitutioner ofte bygger på svindel og eller i bedste fald på svingende kvalitet, så er det en reel konsekvens at arbejdsgiverne vælger at se bort fra de dele af ansøgernes C.V. som beskriver uddannelser taget i udlandet.

Konklusionen må være at udlandsophold skal tænkes ind i uddannelse som en slags sabbatår da de kurser som eventuelt måttes bestås i udlandet ikke tæller i sidste ende. Spørgsmålet er om det set i lyset af SU-reformen vil være formålstjenligt at overveje ophold i udlandet når der ganske få SU-klip at få.

Kilde:
Udlandsophold overses af virksomheder (Berlingske Business)

Udlandsophold er ikke altid gavnligt

En undersøgelse foretaget af fagforbundet DJØF foretaget i 2007 viste at 13 til 31 procent af de hjemvendte medarbejdere der havde været udstationeret oplevede at opholdet i udlandet havde sat deres karriere tilbage.

Hvorfor sker dette? Ja, dels er andre kulture ikke så udviklet som den danske. Man kan ikke bruge erfaringer på opnået på ledelsesniveau i udlandet i danske virksomheder hvor at f.eks problemstillingerne med offentlige forvaltninger er langt mere komplekse end blot at betale den første og bedste embedsmand hvis der er problemer med officielle papirer.

Sekundært så er det tvivlsomt at forskellige meritter kan tages alvorligt. Mange husker måske Anna Castberg, som stod i spidsen for Arken. Uden at påstå at hendes C.V. bestod af poster som var ren fantasi så er der en vid fortolkning af hvad et manager job består i udlandet. Stillingsbetegnelser er taknemlige og hvor at vi f.eks. ligger meget i udtrykket præsident så opfatter mange engelskssproget personer dette udtryk for at dække over en tillidspost i en grundejerforening.

Derfor møder mange udstationerede der er hjemvendt fra hvad de mener har været et indholdsrigt arbejde tilbud om mere trivielt arbejde. Det skal man på ingen måde beklage. Det er udtryk for at danske virksomheder stiller krav om kvalitet og relevant erhvervserfaring fra de ansøgere de har til ledige stillinger.

Skal man give et råd til unge som overvejer en udstationering skal det klart være at de for det første skal sikre sig at der er en exit-plan hvis opholdet ikke lever op til deres forventninger. Sekundært skal de sørge for at have en plan for hvad der skal ske når de vender hjem igen.


Kilde:
Udlandsophold sætter karrieren tilbage (Berlingske Business)

Studieture er ikke overvejende positive erfaringer

I forbindelse med de negative overskrifter der kommer fra studerendes færden i Prag har affødt reaktioner herhjemme. Det er paradoksalt når man tænker på at der er tale om helt private ture der tilfældigvis rummer en overvægt af studerende fra forskellige gymnasier eller erhvervsskoler.

Der er ikke tale om studieture. Der er tale om private dannelsesrejser arrangeret helt udenfor skoleregi.

Man må spørge sig selv om hvorfor at rejser arrangeret på den måde har fået den udbredelse som de har i forhold til hvad man så for bare 10-20 år siden.

Årsagen er med stor sandsynlighed at flere uddannelsesinstitutioner har indført alkoholforbud på de rejser der arrangeres i skoleregi. Konsekvenserne ved overtrædelse kan være afbræk i studietiden eller hjemsendelse på egen hånd før tid. Den risiko er for stor for mange familier at løbe så derfor holder de med god grund børnene væk fra de officielle ture og lader børnene deltage i disse private dannelsesrejser i stedet.

Man kan dårligt kritisere forældrene for dette valg. For at komme ind under huden på en fremmed kultur skal man også møde deres festkultur med åbent sind. En studierejse med restriktioner er en amputeret rejse.

Men det må også stå fast at overskrifterne helt klart indikerer at der nede i Tjekkiet sidder en gruppe forretningsfolk som har markedsført deres land for noget som det ikke er uden at være i tråd med de regler og skikke som hersker i landet. De har lokket de unge derned ved at sælge dem illusionen om et dansk diskoteksmiljø med alkohol til en tredjedel af prisen. En illusion som myndighederne i Tjekkiet ikke vil stå ved.

De negative overskrifter har fået gymnasierne til at se på deres rolle i markedsføringen af de private dannelsesrejser. For selvfølgelig hører det ingen steder hjemme at der annonceres for private rejser på offentlig grund. Der skal ikke være reklamer for private dannelsesrejser på gymnasierne hverken i form af elever der fungerer som agenter for selskaberne eller i form af plakater. Selskaberne må nøjes med annoncere på Facebook og andre sociale medier.

Men det er så også vigtig at ny-puritanismen stopper der. Danmark er ikke Utah i USA. Man kan ikke fjerne kaffe og alkohol fra elevernes dagligdag. Fredagsbaren er et vigtigt omdrejningspunkt og forløberen for den øl eller det glas vin de vil indtage på deres kommende arbejdsplads om fredagen. Det er deres vigtigste instrument til at danne det netværk de skal nyde godt af når de først er kommet ud på arbejdsmarkedet hvor at HR-arbejdets to hovedbestanddele er fredagsøllen og 5 minutters medarbejderudviklingssamtale hver andet år.

Der vil stå forældre tilbage som så vil tænke om det vil skade deres barns muligheder hvis barnet hverken kommer på de officielle studieture eller de private dannelsesrejser. Her må svaret være at det ingen betydning vil få idet at det de private dannelsesrejser har budt på har været en illusion om at diskoteker ligner hinanden overalt på jorden uanset hvilken kultur de er placeret i og det har så klart vist sig ikke at være sandt. Sekundært så er en officiel studierejse som ikke favner de lokales traditioner når der festes heller ikke stor værdi, så det vil ikke være noget tab.

Hold børnene hjemme og udlån et sommerhus til dem hvis I syntes at de skal have lov til at være væk hjemmefra.

Kilder:

• Gymnasier går i offensiv mod drukrejser (Danmarks Radio)

Check lokale love inden at du accepterer arbejde i udlandet

Nogle lande overholder ikke normale spilleregler når det drejer sig om tvister vedrørende køb og salg af varer. De fleste virksomheder som sælger varer skriver i kontrakten at tvister skal afgøres lokalt ved den domstol hvor at sælgeren bor.

Men der er lande hvor at lovgivningen sikrer køber at de kan køre en sag i køberens land og vel at mærke helt uden at informere den sælger de ligger sag an imod.

Derfor er flere danske forretningsmænd blev tilbageholdt som et slags gidsel indtil at denne pression får enten virksomheden eller familien til at acceptere en bod eller en resultatet en en lokal skueproces.

I februar 2012 skete det for en dansk forretningsmand, der besøgte det for tiden accepterede styre på fastland Kina.

I 2009 skete noget lignende for en dansk ansat i Nigeria.

Tro ikke at ambassaden kan hjælpe dig hvis det først går galt. De vil henvise til at det er en civilretslig sag.

Man vil derfor være overladt 100 procent til sig selv og det kan blive tvivlsomt om man nogensinde vil komme til at se sin familie igen.

Vær derfor påpasselig med at acceptere arbejde, hvor at en del af tiden skal tilbringes i udlandet.


Kilder:

• Dansk direktør tilbageholdes i Kina (Århus Stiftstidende)
• Dansker gidsel i Nigeria (Ekstra-bladet)

Udlandsophold kan gavne, men er ikke uden ricisi

I gårsdagen Berlingske Tidende kunne man læse at et større antal Danskere søger lykken i Norge.

Et udlandsophold kan gavne ens C.V. under særlige omstændigheder hvis en arbejdsgiver har specifikke forhold, der kan tale for at ansætte en medarbejder med særlige kvalifikationer.

Dog skal man holde sig for øje at der kan være en række lokale certificeringer der kan vise sig spildt da vi i Danmark ofte stiller højere krav end man ser i udlandet på grund af vor veludviklede samfund.

Der kan også forekomme tilfælde hvor at udenlandsk erfaring direkte taler imod en ansættelse idet at ansøgeren i perioden udenfor landet kan have mistet følingen med det hjemlige markedet og måske udvikling - nye krav til efteruddannelse, som vi måtte have indført.

Men det som taler mest for at tage afsted er at alternativet kunne være arbejdsløshed og en tom periode i ens C.V. er aldrig positiv.

Når man beslutter at rejse til et andet land for at arbejde skal man indse at de fagretslige regler vores arbejdsmarkedet fungerer på er ude af kraft i udlandet. Der vil ofte være tale om vild vest tilstande grænsende til anarki. Enhver er så at sige sin egen lykkes smed.

Omkring årtusindeskiftet tog en større mængde unge danske IT-supporterer til Laplands ødemarker for at arbejde for forskellige call-centre der havde placeret sig i den nordlige del af Sverige. De oplevede total social isolation og ofte sult da priserne på de lokale diskoteker og det enlige supermarkedet lå 500-800 procent over markedsprisen i Danmark kombineret med at lønnen var lavere end i Danmark.

Mange måtte flygte hjem med en gæld hængende over hovedet idet at de var lokket til Sverige med løfter om lån til indskud og flytning. De stiftede gæld som de skulle betale straks hvis de opgav jobbet for 60 måneder.

Der er grund til at advare mulige ansøgere til Norge imod at tage afsted uden at have undersøgt de faglige forhold og eventuelle overenskomster der måtte herske der hvor de måtte søge et arbejde.

Gør man et grundigt forarbejde, er der håb om at et udenlandsophold kan blive en succes. Alternativet ... kan være fatalt.

Kilder:

• Danskere valfarter til norsk jobfest (Af Rikke Brøndum, Lars Erik Skovgaard og Nils-Ole Heggland, Berlingske Tidende, 18. januar 2012)
• Pas på udenlandske callcentre (Danish Emigration Institute)

Troels Lund Poulsen - hvad med kvaliteten?

Idag kom undervisningsminister Troels Lund Poulsen frem med et forslag om at udvide tilskuddet til et udlandsophold til alle ungdomsuddannelser.

Der er grund til at advare imod dette forslag. Årsagen er at Danmark som verdens måske mest veludviklede samfund har et uddannelsessystem er med et Amerikansk udtryk er "Second to None".

Alle udvekslingsstudenter har oplevet det. Deres ophold i udlandet tæller ikke i det danske uddannelsessystem fordi at udlandet er langt bag efter hvad målet med uddannelserne er.

Mange steder er hele undervisningen lagt an på at bestå forskellige tests fremfor at målsætningen måtte være at eleven skaber sig overblik over pensum og kan bruge dette i sociale sammenhænge.

Moderne Danske gymnasier har med fredagsbar i skolen en målsætning om at eleverne skal kunne opbygge netværk og bruge deres nyerhvervede viden i sociale sammenhænge. I udlandet forhindrer lovgivning der nærmest ser ud til at sigte imod at kriminalisere ungdomsbegrebet denne netværkssatsning.

Havde Troels Lund Poulsen søgt på internettet så ville han have erfaret at førende rådgivningssider målrettet til kommende udvekslingsstudent allerede har skabt opmærksomhed om dette problem.

Vi frygter at dette forslag vil skade kvaliteten på de danske ungdomsuddannelser. Vi frygter at vi skaber en generation af unge, der lever isolerede liv og ikke udnytter de netværk, der ligger lige foran dem og som kunne gavne dem over tid, når de er ude på arbejdsmarkedet.

Vi må alvorlig anmode om at Troels Lund Poulsen genovervejer dette forslag, så den enestående høje kvalitet, der kendetegner vores uddannelsessystem, kan fastholdes.

Kilder:
Elever skal have flere penge med til udlandet (Jyllands-Posten)
Exchange Student Information (For kommende udvekslingsstudenter)

Nogle brancher vil ikke længere rumme en fremtid i Danmark

Som følge af den seneste udvikling i CSC konflikten ser det ud til at IT-arbejde vil blive føjet til den lange liste af fag, som unge ikke skal satse på.

Danmark er som mange lande i konstant forvandling. Der er mange som har stillet spørgsmålstegn ved Danmark som værende et produktionsland. Kan det betale sig at producere varer på fabrikker i Danmark der kan produceres langt billigere i udlandet? Det er et spørgsmål som der er givet mange bud på.

Faktum er at der altid vil være brancher som dør og andre som blomstrer op. Det som er svært for de unge mennesker i uddannelsessystemet er at finde ud af om det netop er deres uddannelse som ikke længere rummer en fremtid.

Spørgsmålet er om det er noget som de unge skal se på i det hele taget. Skal man vælge en uddannelse på basis af hvilke beskæftigelsesmuligheder der ligger eller skal man uddanne sig efter interesse?

Der er dog en ting, der er sikkert. Uddannelse koster. Mange unge står i dag med en massiv studiegæld. Den skal betales tilbage medmindre at de ønsker at beskæftige sig kreditorerne helt ind i deres tid som pensionist. Dansk industri mener at flere unge skal vælge håndværksuddannelser fremfor gymnasiet. De glæder sig ikke over det store antal studerende på landets gymnasier.

Og med resultatet af CSC-konflikten i hånd, så ser Dansk industri's råd ud til at være nogle som skal følges. Års studie i datalogi ser ud til at resultere i en månedsløn på beskedne 15.000-20.000 kr. i gennemsnit resten af livet. Det levner ikke plads til at afdrage den normale studiegæld på 250.000-500.000 kr. unge starter deres liv på arbejdsmarkedet på. De unge måtte i så fald lide afsavn og kan f.eks. få vanskelig ved at blive bolig-ejer.

For dem der allerede er i gang med at tage uddannelse truer nu mørke skyer i horisonten. Nogle af dem kan vælge om og starte på et andet studie. Men der vil også være nogle som ikke har denne mulighed og de må lide konsekvensen af et globaliseret samfund eller søge at bruge deres uddannelse på en kreativ måde i et andet fag.

Hvis der skal gives et råd til de unge, må det være at de skal tage en alvorlig snak med deres studievejleder. Kan de komme væk fra studiet og faget er det afgjort noget de skal arbejde med.

Held og lykke!

Skal de unge til at holde sabbatår efter folkeskolen

Sundhedsstyrelsen er i forbindelse med den årlige uge 40 kampagne gået ud efter de unges sociale arrangement på gymnasieskoler. De første gymnasier har allerede fuldt kampagnens råd. Når de unge forlader Folkeskolen, så vil de være mellem 15 og 17 år. Dermed er de placeret i det tomrum som findes i mange kommuner, hvor at de ikke længere kan være en del af de kommunale ungdomsfester, der i de senere år er blevet målrettet imod de unge, der endnu ikke er blevet konfirmeret.

Her er der sket en utilsigtet privatisering af markedet idet at grupperinger der må regnes som henhørende til diverse parallelsamfund er gået ind i det. Motorcykelklubber er landet over rapporteret som værende de nye værter for ungdomsfester for unge mellem 14 og 17, hvor at kommunerne har trukket sig. At de unge deltager i disse arrangementer kan man ikke bebrejde hverken de unge eller deres forældre for. Kommunerne har svigtet ved at lade et markedet stå åbent og derved har private aktører fundet en efterspørgsel.

Samtidig kæmper ungdomsuddannelserne med at fastholde de unge på gymnasieskolerne. Der er ingen tvivl om at en væsentlig faktor, når der skal arbejdes med at fastholde de unge i uddannelse er at de ikke bliver socialt isoleret. Dette sker i forhold til Dansk kultur nu engang under former, hvor at der indtages alkohol. Det kan de forældrene til de unge huske fra deres egen tid under uddannelse.

Men skal forældrene så lade deres børn holde sabbat år fra de går ud af Folkeskolen til at de er 18 år?

Det er ikke et spørgsmål som der er et entydigt svar på. Der er argumenter både for og imod.

For taler at skulle teenageren starte på uddannelsen og vælge at droppe ud fordi at presset som følge af social isolation måtte blive for stort, så vil det være et stort personligt nederlag. Det er langt fra sikkert at teenageren vil komme i gang igen, når denne bliver 18 år og dermed vil Danmark over tid få en mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er alternativer. Især detailhandlen tilbyder arbejdspladser til unge, idet at kundernes indkøbsmønstrer har ændret sig de sidste 20-30 år og kunderne forventer generelt ikke at møde ekspedienter med stor faglig viden og erfaring indenfor faget. Detailhandel er blevet til en mellemstation for de unge og ikke et fag, hvor at man kan forvente en livslang karriere, idet at der er tale om et hårdt arbejdsmiljø der vil nedslide arbejderne længe før at de kan komme i betragtning til de få former for pension, der tilbydes idag.

Imod taler at teenageren kunne vænne sig til at nyde af den gode økonomi, der opstår som følge af fuldtids lønarbejde. Det er ikke sikkert at teenageren vil kunne reorganisere sin økonomi, så den tilpasser sig indkomsten ved at få SU alene. Risikoen for at teenageren på et tidspunkt risikerer at måtte tage et studielån, som jvf. Dansk tradition vil fjerne enhver mulighed for at nyde godt af den indkomstforbedring resten af livet som en lang uddannelse gerne skulle resultere i, er for stor.

Men fordele og ulemper kan ikke opvejes generelt. Forældrene som skal rådgive deres børn, nu hvor meget tyder på at gymnasieskolerne vil være uegnet for unge under 18 år er sat i en vanskelig situation. Men det som er et problem for forældrene, er til reel skade for samfundet, der ellers havde en målsætning om at 95 procent af landets unge skulle have en ungdomsuddannelse. Man må håbe at gymnasieskolerne besinder sig og ignorerer sundhedsstyrelsens skadelige kampagne.

Referencer:
To jyske gymnasier indfører alkoholforbud (Ekstra Bladet, 5. Oktober 2010)
Gymnasier vil lave »tvungne« legegrupper (Berlingske Tidende, 21. september 2010)
I kampen for at hverve nye medlemmer prøver rockerne at nå de unge gennem åbne fester og officielt supportertøj. (Politiken, 18. Oktober 2009)
Mor tog sønner med til rockerfest (Ungnyt, 8 november 2009)
Færre unge tager en ungdomsuddannelse (Information, 17. september 2007)

Piller mod eksamensangst - Nej tak!

Det er blevet moderne at medicinere sig, når man skal op til eksamener. Det er en tendens der må advares imod, idet at behovet dækker over nogle alvorlige psykiske mangler, der burde bringe den enkelte frem til den konklusion at livet og fremtidsplanerne bør tages op til revision.

Den er nemt at forstå hvorfor at de unge sættes i en situation, hvor at næste stop på listen er et besøg hos lægen.

Vi har aldrig haft en generation, som mødes med så mange forventninger og som tidligt er under pres for at målrette deres undervisning så tidligt som på gymnasieniveauet efter nogle mål, der ligger 5-7 år ud i fremtiden. Ny lovgivning tvinger de unge til at konstant at holde sig i gang uden mulighed for at stoppe op og finde ud af hvad de vil med deres liv.

Man må stille sig spørgsmålet om det er rimeligt for et ungt menneske på 16-17 år at skulle kende sit fremtidige virke på dette stadie i den unges liv.
Men faktum er at et forkert valg af niveau i et fag eller en enkel dårlig karakter kan sende den unge helt ud af uddannelsessystemet.

Læsere på Fyn kunne læse historien om Chili Mollerup, der gik på efterskole og som gerne ville et år til Frankrig. En karakter skilte hende fra opholdet. Opholdet blev ikke til noget og det afslag kom så sent på afrejsen at det eneste alternativ som Odense kommune kunne tilbyde et ungt menneske som hende, der havde gået på en elite-efterskole med ambitioner om udlandsophold, var en speciel 10-klasse for skoletrætte børn. En løsning der ganske givet er god for børn med disse behov, men et fuldstændig spild og nærmest tragedie for en pige med ambitioner. Hun står nu som 16-årig overfor en fremtid, der byder på ufaglært arbejde og med lidt held måske en elevuddannelse i detailbranchen.

Det er ikke fordi at dette virke resten af livet ville være et dårligt valg, men det er ikke hendes valg af virke. Det er et hun er blevet tvunget ud i fordi at en afgørende karakter ikke var god nok. Hun står nu tilbage med spørgsmålet om det ikke havde været en god ide at dope sig til en bedre karakter.

Berlingske Tidende skriver at hundrede af unge vælge at gå til lægen for at de med mindre pres kan yde deres optimale. Rektorer osv. siger at man ikke kan skjule en akademisk mangel via medicin. Det er korrekt, men de glemmer en ting: Mennesker der lider af angst kan ikke præstere. På landets psykiatriske afdelinger vrimler det med mennesker, der er så invalideret af angst at de ikke kan bruge offentlige transportmidler, i ekstreme tilfælde kan de ikke forlade eget hjem uden hjælp fra familie og venner.

Der er forskellige grader af angst og her er eleverne så heldige at deres angst er forbundet med en given handling. De er velfungerende på alle andre områder. Det er den forskel der skiller dem fra den altomfavnende angst, der rettelig burde medføre at den anden gruppe burde tilbydes førtidspension.

Men er det OK at tage medicin, når det drejer sig om at behandle symptomer der kun opstår i forbindelse med en bestemt situation?

Nej, det er det ikke!

Problemet er at eleverne vil møde samme situation, når de skal holde foredrag, de skal holde salgsmøder og i øvrigt imødese altafgørende deadlines som en del af deres fremtidige virke. Ingen læge vil udskrive betablokkere over lang tid. De unge må søge væk fra den etablerede medicinalindustri hvis de ønsker at bestride jobfunktioner, hvor at de vil møde krav, der vil kræve medicinering for at de kan opfylde disse. Traditionelt har den ældre generation, der har mødt lignende problemstillinger løst udfordringen ved at indtage alkohol for at dulme nerverne. Noget tyder på at de unge generationer i stedet bruger forskellige former for illegale stoffer til at klare presset de møder i deres daglige arbejde.

Her har forældrene en pligt som dem i den unges liv der har livserfaring. De skal kunne se hvis deres barn ikke kan håndtere eksamensangst og trække barnet til side for en snak om fremtidsplaner.

Det værste der eksisterer, er hvis det pres som de unge føler fra deres bagland ikke er reelt. Hvis de unge tror at forældrene forventer at de skal søge et højtprofileret karrierevalg og forældrene kun ønsker at de unge skal vælge at beskæftige sig med noget de er glade for, så meld ud!

Man kan ikke opfordre forældre for meget til at undlade at lade deres barn udleve deres fulde potentiale, hvis de mentalt ikke kan klare de eksamenssituationer der kommer undervejs. Firkantet sagt: Hellere en McJob karriere end risiko for misbrug af medicin eller rusmidler.

Forældrene skal være realistiske. Der findes elementer som f.eks. den sociale arv, der gør det næsten umuligt at lave en vinderhest ud af et pakæsel. Forældrene må stille sig selv det spørgsmål om fundamentet er i orden. Har de over generationer etableret sig så meget i deres lokalsamfund, så barnet har ro omkring sig til at sætte af imod en stor karriere? Burde de ikke hjælpe barnet med at sigte lavere i forhold til mål i livet? Mod mål barnet kan opnå uden at denne skal presse sig selv.

Det tragiske er at I som er forældre er de eneste som reelt kan rådgive Jeres barn til at vælge en fremtid de psykiske ressourcer rækker til. Tænk på at studievejledere og skolerne er styret af taxameter ordninger. De bliver målt på deres evne til at presse eleverne igennem pensummet. Der er ikke overskud til at hjælpe de elever der ikke kan klare presset til at melde fra på en human måde, der vejleder dem på en måde så de ikke føler sig kasseret og som ikke får det til at føles som en nederlag de unge måske aldrig kan rejse sig fra.
Her er nogle korte råd:

• Vær realistisk. Kan du ikke klare en eksamenssituation nu, kan du heller ikke klare en lignende jobmæssig situation om 5, 10 eller 20 år.
• Der findes ikke noget som et dårligt liv, hvis man beskæftiger sig med noget man føler glæde ved.
• Man skal ikke absolut udfordre sig selv. Græsset er ikke ubetinget grønnere på den anden side.
• Hvis man ikke kan lide pres, så er det fint. Der er mange muligheder for at vælge et arbejde, som ikke kræver at man skal udfordres med et eksamenslignende pres.

Referencer:

Læger giver unge piller mod eksamensangst, Berlingske Tidende, 15. august 2010
Unge skal tvinges op af sofaen, af Dorrit Saietz, Politiken, 14. august 2010
For sent til 10. klasse, af Malene Birkelund, Fyens Stiftstidende, 13. august 2010

Et foto kan stoppe din karriere.

For nogle måneder siden var der et Dr. Phil show, som gav nogle eksempler på at arbejdsgivere bruger Internettet til at søge informationer om ansøgere. I forbindelse med denne søgning ser de også på de sociale netværk så som Facebook og Myspace.

Det er langt fra alle potentielle ansøgere, der tænker over at billeder der er ment helt privat bør indstilles til kun at være synlige for familie og venner. Der er mange situationer som er naturlige når man er sammen i den nære omgangskreds, der kunne bringe en kommende arbejdsgiver på de tanker at de står overfor en useriøs person.

I det omtalte Dr. Phil show kunne man se historien om en ung mand der var blevet falsk anklaget for voldtægt. Overskrifterne for arrestation overgik langt overskriften for hans frifindelse, når der blev søgt på Google. En ung dame var mærket af nogle private billeder, der var sluppet ud på Internettet.

Dr. Phil hjalp dem med en henvisning til et marketingsfirma, der er specialiseret i at "begrave" dårligt nyt på Internettet. Disse firmaer findes også i Danmark. Stein Bagger anvendte sådanne virksomheder til at skjule hans fortid i branchen for kosttilskud.

Men sådanne virksomheder tager sig godt betalt og for almindelige ansøgere er de ikke en mulighed. Derfor skal ansøgere tænke sig godt om over hvilke billeder der kunne findes af dem ude på Internettet.

Tænk også på at noget som er normalt i andre kulture kan betyde at der ikke kommer en indkaldelse til en samtale. Tag f.eks. et billed af en dansk udvekslingsstuderende i gang med at udføre frivilligt arbejde i USA. Selv om der er tale om frivilligt arbejde, vil sikkerhedsvesten få arbejdsgivere til at tro at der er tale om en strafferetslig mellemværende der skulle afsones.

Se de to billeder til højre. Det øverste er fra et universitet der noget mærkværdigt kræver at eleverne laver frivilligt arbejde. Det nederste viser nogle unge kriminelle, som afsoner deres straf.

Det er vigtigt at de unge, der vælger at tilbringe en del af deres uddannelsestid i udlandet sørger for at der ikke er billeder af dem imens at de er del af disse mere eksotiske og udsvævende aktiviteter. Det er ikke et ansvar de kan bære alene. Forældrene har også deres part i denne opgave idet at de unge ikke kan forventes at overskue de fulde konsekvenser af deres handlinger.

Hvad kan man bruge til sin offentlige profil på et socialt netværk?

Her skal man betragte den offentlige del af profilen som et C.V. Lav en mappe udelukkede til profil-billeder. Det kan være officielle billeder i forbindelse med studenter-eksamen. Placer alle andre billeder i grupper, der er indstillet til at være private. Alle billeder fra ophold i udlandet hører til i den kategori uanset hvor uddannelsesrelateret de måtte opfattes i udlandet, da man selvfølgelig ikke kan kræve at en kommende arbejdsgiver sætter sig ind i en udenlandsk kultur. Udlandsophold i forbindelse med uddannelse er ofte at regne for rene fjumreår, da kvaliteten af uddannelse opnået udenfor Danmark kun vanskelig lader sig vurdere.

Det er vigtigt med omtanke at en skade på ens renomé er vanskelig at reparere i en tid hvor at Internettet husker alt.