Kun 14 procent af danske virksomheder anser et periode i udlandet som et positivt element, når de ser på de unges uddannelsesmæssige baggrund.
Og det er en nødvendighed hvis landets virksomheder skal sikre sig imod svindel. Hvor at det er nemt at checke om danske uddannelser er bestået på den måde som ansøgerne oplyser, så er det anderledes svært at udføre det samme check med hensyn til udenlandske uddannelser.
Navne som Anna Castberg og Stein Bagger er jo kendte eksempler på personer som har ført sig frem med uddannelser der ikke er blevet anerkendt i Danmark.
Mange studerende som havde påtænkt at bruge et semester i udlandet har måttet opgive deres drømme fordi at papirarbejdet undervejs viser sig at være uoverkommeligt.
Berlingske Tidende skrev at danske virksomheder overser udlandsophold, men det er nu ikke helt korrekt. Mere korrekt formuleret ville være at skrive at Danske virksomheder udøver en større kvalitetskontrol når de ansætter personer til poster på deres arbejdsplads. For hvilken skade ville det ikke gøre hvis en medarbejder viser sig at være ukvalificeret til arbejdet efter at medarbejderen har fået tildelt nøgleposter i forhold til kunder?
Selvfølgelig kan sådanne risici ikke løbes. Da udenlandske uddannelsesinstitutioner ofte bygger på svindel og eller i bedste fald på svingende kvalitet, så er det en reel konsekvens at arbejdsgiverne vælger at se bort fra de dele af ansøgernes C.V. som beskriver uddannelser taget i udlandet.
Konklusionen må være at udlandsophold skal tænkes ind i uddannelse som en slags sabbatår da de kurser som eventuelt måttes bestås i udlandet ikke tæller i sidste ende. Spørgsmålet er om det set i lyset af SU-reformen vil være formålstjenligt at overveje ophold i udlandet når der ganske få SU-klip at få.
Kilde:
Udlandsophold overses af virksomheder (Berlingske Business)
Sunday, June 9, 2013
Sunday, May 12, 2013
Udlandsophold er ikke altid gavnligt
En undersøgelse foretaget af fagforbundet DJØF foretaget i 2007 viste at 13 til 31 procent af de hjemvendte medarbejdere der havde været udstationeret oplevede at opholdet i udlandet havde sat deres karriere tilbage.
Hvorfor sker dette? Ja, dels er andre kulture ikke så udviklet som den danske. Man kan ikke bruge erfaringer på opnået på ledelsesniveau i udlandet i danske virksomheder hvor at f.eks problemstillingerne med offentlige forvaltninger er langt mere komplekse end blot at betale den første og bedste embedsmand hvis der er problemer med officielle papirer.
Sekundært så er det tvivlsomt at forskellige meritter kan tages alvorligt. Mange husker måske Anna Castberg, som stod i spidsen for Arken. Uden at påstå at hendes C.V. bestod af poster som var ren fantasi så er der en vid fortolkning af hvad et manager job består i udlandet. Stillingsbetegnelser er taknemlige og hvor at vi f.eks. ligger meget i udtrykket præsident så opfatter mange engelskssproget personer dette udtryk for at dække over en tillidspost i en grundejerforening.
Derfor møder mange udstationerede der er hjemvendt fra hvad de mener har været et indholdsrigt arbejde tilbud om mere trivielt arbejde. Det skal man på ingen måde beklage. Det er udtryk for at danske virksomheder stiller krav om kvalitet og relevant erhvervserfaring fra de ansøgere de har til ledige stillinger.
Skal man give et råd til unge som overvejer en udstationering skal det klart være at de for det første skal sikre sig at der er en exit-plan hvis opholdet ikke lever op til deres forventninger. Sekundært skal de sørge for at have en plan for hvad der skal ske når de vender hjem igen.
Kilde:
Udlandsophold sætter karrieren tilbage (Berlingske Business)
Hvorfor sker dette? Ja, dels er andre kulture ikke så udviklet som den danske. Man kan ikke bruge erfaringer på opnået på ledelsesniveau i udlandet i danske virksomheder hvor at f.eks problemstillingerne med offentlige forvaltninger er langt mere komplekse end blot at betale den første og bedste embedsmand hvis der er problemer med officielle papirer.
Sekundært så er det tvivlsomt at forskellige meritter kan tages alvorligt. Mange husker måske Anna Castberg, som stod i spidsen for Arken. Uden at påstå at hendes C.V. bestod af poster som var ren fantasi så er der en vid fortolkning af hvad et manager job består i udlandet. Stillingsbetegnelser er taknemlige og hvor at vi f.eks. ligger meget i udtrykket præsident så opfatter mange engelskssproget personer dette udtryk for at dække over en tillidspost i en grundejerforening.
Derfor møder mange udstationerede der er hjemvendt fra hvad de mener har været et indholdsrigt arbejde tilbud om mere trivielt arbejde. Det skal man på ingen måde beklage. Det er udtryk for at danske virksomheder stiller krav om kvalitet og relevant erhvervserfaring fra de ansøgere de har til ledige stillinger.
Skal man give et råd til unge som overvejer en udstationering skal det klart være at de for det første skal sikre sig at der er en exit-plan hvis opholdet ikke lever op til deres forventninger. Sekundært skal de sørge for at have en plan for hvad der skal ske når de vender hjem igen.
Kilde:
Udlandsophold sætter karrieren tilbage (Berlingske Business)
Tuesday, February 19, 2013
Studieture er ikke overvejende positive erfaringer
I forbindelse med de negative overskrifter der kommer fra studerendes færden i Prag har affødt reaktioner herhjemme. Det er paradoksalt når man tænker på at der er tale om helt private ture der tilfældigvis rummer en overvægt af studerende fra forskellige gymnasier eller erhvervsskoler.
Der er ikke tale om studieture. Der er tale om private dannelsesrejser arrangeret helt udenfor skoleregi.
Man må spørge sig selv om hvorfor at rejser arrangeret på den måde har fået den udbredelse som de har i forhold til hvad man så for bare 10-20 år siden.
Årsagen er med stor sandsynlighed at flere uddannelsesinstitutioner har indført alkoholforbud på de rejser der arrangeres i skoleregi. Konsekvenserne ved overtrædelse kan være afbræk i studietiden eller hjemsendelse på egen hånd før tid. Den risiko er for stor for mange familier at løbe så derfor holder de med god grund børnene væk fra de officielle ture og lader børnene deltage i disse private dannelsesrejser i stedet.
Man kan dårligt kritisere forældrene for dette valg. For at komme ind under huden på en fremmed kultur skal man også møde deres festkultur med åbent sind. En studierejse med restriktioner er en amputeret rejse.
Men det må også stå fast at overskrifterne helt klart indikerer at der nede i Tjekkiet sidder en gruppe forretningsfolk som har markedsført deres land for noget som det ikke er uden at være i tråd med de regler og skikke som hersker i landet. De har lokket de unge derned ved at sælge dem illusionen om et dansk diskoteksmiljø med alkohol til en tredjedel af prisen. En illusion som myndighederne i Tjekkiet ikke vil stå ved.
De negative overskrifter har fået gymnasierne til at se på deres rolle i markedsføringen af de private dannelsesrejser. For selvfølgelig hører det ingen steder hjemme at der annonceres for private rejser på offentlig grund. Der skal ikke være reklamer for private dannelsesrejser på gymnasierne hverken i form af elever der fungerer som agenter for selskaberne eller i form af plakater. Selskaberne må nøjes med annoncere på Facebook og andre sociale medier.
Men det er så også vigtig at ny-puritanismen stopper der. Danmark er ikke Utah i USA. Man kan ikke fjerne kaffe og alkohol fra elevernes dagligdag. Fredagsbaren er et vigtigt omdrejningspunkt og forløberen for den øl eller det glas vin de vil indtage på deres kommende arbejdsplads om fredagen. Det er deres vigtigste instrument til at danne det netværk de skal nyde godt af når de først er kommet ud på arbejdsmarkedet hvor at HR-arbejdets to hovedbestanddele er fredagsøllen og 5 minutters medarbejderudviklingssamtale hver andet år.
Der vil stå forældre tilbage som så vil tænke om det vil skade deres barns muligheder hvis barnet hverken kommer på de officielle studieture eller de private dannelsesrejser. Her må svaret være at det ingen betydning vil få idet at det de private dannelsesrejser har budt på har været en illusion om at diskoteker ligner hinanden overalt på jorden uanset hvilken kultur de er placeret i og det har så klart vist sig ikke at være sandt. Sekundært så er en officiel studierejse som ikke favner de lokales traditioner når der festes heller ikke stor værdi, så det vil ikke være noget tab.
Hold børnene hjemme og udlån et sommerhus til dem hvis I syntes at de skal have lov til at være væk hjemmefra.
Kilder:
Der er ikke tale om studieture. Der er tale om private dannelsesrejser arrangeret helt udenfor skoleregi.
Man må spørge sig selv om hvorfor at rejser arrangeret på den måde har fået den udbredelse som de har i forhold til hvad man så for bare 10-20 år siden.
Årsagen er med stor sandsynlighed at flere uddannelsesinstitutioner har indført alkoholforbud på de rejser der arrangeres i skoleregi. Konsekvenserne ved overtrædelse kan være afbræk i studietiden eller hjemsendelse på egen hånd før tid. Den risiko er for stor for mange familier at løbe så derfor holder de med god grund børnene væk fra de officielle ture og lader børnene deltage i disse private dannelsesrejser i stedet.
Man kan dårligt kritisere forældrene for dette valg. For at komme ind under huden på en fremmed kultur skal man også møde deres festkultur med åbent sind. En studierejse med restriktioner er en amputeret rejse.
Men det må også stå fast at overskrifterne helt klart indikerer at der nede i Tjekkiet sidder en gruppe forretningsfolk som har markedsført deres land for noget som det ikke er uden at være i tråd med de regler og skikke som hersker i landet. De har lokket de unge derned ved at sælge dem illusionen om et dansk diskoteksmiljø med alkohol til en tredjedel af prisen. En illusion som myndighederne i Tjekkiet ikke vil stå ved.
De negative overskrifter har fået gymnasierne til at se på deres rolle i markedsføringen af de private dannelsesrejser. For selvfølgelig hører det ingen steder hjemme at der annonceres for private rejser på offentlig grund. Der skal ikke være reklamer for private dannelsesrejser på gymnasierne hverken i form af elever der fungerer som agenter for selskaberne eller i form af plakater. Selskaberne må nøjes med annoncere på Facebook og andre sociale medier.
Men det er så også vigtig at ny-puritanismen stopper der. Danmark er ikke Utah i USA. Man kan ikke fjerne kaffe og alkohol fra elevernes dagligdag. Fredagsbaren er et vigtigt omdrejningspunkt og forløberen for den øl eller det glas vin de vil indtage på deres kommende arbejdsplads om fredagen. Det er deres vigtigste instrument til at danne det netværk de skal nyde godt af når de først er kommet ud på arbejdsmarkedet hvor at HR-arbejdets to hovedbestanddele er fredagsøllen og 5 minutters medarbejderudviklingssamtale hver andet år.
Der vil stå forældre tilbage som så vil tænke om det vil skade deres barns muligheder hvis barnet hverken kommer på de officielle studieture eller de private dannelsesrejser. Her må svaret være at det ingen betydning vil få idet at det de private dannelsesrejser har budt på har været en illusion om at diskoteker ligner hinanden overalt på jorden uanset hvilken kultur de er placeret i og det har så klart vist sig ikke at være sandt. Sekundært så er en officiel studierejse som ikke favner de lokales traditioner når der festes heller ikke stor værdi, så det vil ikke være noget tab.
Hold børnene hjemme og udlån et sommerhus til dem hvis I syntes at de skal have lov til at være væk hjemmefra.
Kilder:
- Gymnasier går i offensiv mod drukrejser (Danmarks Radio)
Tuesday, February 21, 2012
Check lokale love inden at du accepterer arbejde i udlandet
Nogle lande overholder ikke normale spilleregler når det drejer sig om tvister vedrørende køb og salg af varer. De fleste virksomheder som sælger varer skriver i kontrakten at tvister skal afgøres lokalt ved den domstol hvor at sælgeren bor.
Men der er lande hvor at lovgivningen sikrer køber at de kan køre en sag i køberens land og vel at mærke helt uden at informere den sælger de ligger sag an imod.
Derfor er flere danske forretningsmænd blev tilbageholdt som et slags gidsel indtil at denne pression får enten virksomheden eller familien til at acceptere en bod eller en resultatet en en lokal skueproces.
I februar 2012 skete det for en dansk forretningsmand, der besøgte det for tiden accepterede styre på fastland Kina.
I 2009 skete noget lignende for en dansk ansat i Nigeria.
Tro ikke at ambassaden kan hjælpe dig hvis det først går galt. De vil henvise til at det er en civilretslig sag.
Man vil derfor være overladt 100 procent til sig selv og det kan blive tvivlsomt om man nogensinde vil komme til at se sin familie igen.
Vær derfor påpasselig med at acceptere arbejde, hvor at en del af tiden skal tilbringes i udlandet.
Kilder:
Men der er lande hvor at lovgivningen sikrer køber at de kan køre en sag i køberens land og vel at mærke helt uden at informere den sælger de ligger sag an imod.
Derfor er flere danske forretningsmænd blev tilbageholdt som et slags gidsel indtil at denne pression får enten virksomheden eller familien til at acceptere en bod eller en resultatet en en lokal skueproces.
I februar 2012 skete det for en dansk forretningsmand, der besøgte det for tiden accepterede styre på fastland Kina.
I 2009 skete noget lignende for en dansk ansat i Nigeria.
Tro ikke at ambassaden kan hjælpe dig hvis det først går galt. De vil henvise til at det er en civilretslig sag.
Man vil derfor være overladt 100 procent til sig selv og det kan blive tvivlsomt om man nogensinde vil komme til at se sin familie igen.
Vær derfor påpasselig med at acceptere arbejde, hvor at en del af tiden skal tilbringes i udlandet.
Kilder:
- Dansk direktør tilbageholdes i Kina (Århus Stiftstidende)
- Dansker gidsel i Nigeria (Ekstra-bladet)
Wednesday, January 18, 2012
Udlandsophold kan gavne, men er ikke uden ricisi
I gårsdagen Berlingske Tidende kunne man læse at et større antal Danskere søger lykken i Norge.
Et udlandsophold kan gavne ens C.V. under særlige omstændigheder hvis en arbejdsgiver har specifikke forhold, der kan tale for at ansætte en medarbejder med særlige kvalifikationer.
Dog skal man holde sig for øje at der kan være en række lokale certificeringer der kan vise sig spildt da vi i Danmark ofte stiller højere krav end man ser i udlandet på grund af vor veludviklede samfund.
Der kan også forekomme tilfælde hvor at udenlandsk erfaring direkte taler imod en ansættelse idet at ansøgeren i perioden udenfor landet kan have mistet følingen med det hjemlige markedet og måske udvikling - nye krav til efteruddannelse, som vi måtte have indført.
Men det som taler mest for at tage afsted er at alternativet kunne være arbejdsløshed og en tom periode i ens C.V. er aldrig positiv.
Når man beslutter at rejse til et andet land for at arbejde skal man indse at de fagretslige regler vores arbejdsmarkedet fungerer på er ude af kraft i udlandet. Der vil ofte være tale om vild vest tilstande grænsende til anarki. Enhver er så at sige sin egen lykkes smed.
Omkring årtusindeskiftet tog en større mængde unge danske IT-supporterer til Laplands ødemarker for at arbejde for forskellige call-centre der havde placeret sig i den nordlige del af Sverige. De oplevede total social isolation og ofte sult da priserne på de lokale diskoteker og det enlige supermarkedet lå 500-800 procent over markedsprisen i Danmark kombineret med at lønnen var lavere end i Danmark.
Mange måtte flygte hjem med en gæld hængende over hovedet idet at de var lokket til Sverige med løfter om lån til indskud og flytning. De stiftede gæld som de skulle betale straks hvis de opgav jobbet for 60 måneder.
Der er grund til at advare mulige ansøgere til Norge imod at tage afsted uden at have undersøgt de faglige forhold og eventuelle overenskomster der måtte herske der hvor de måtte søge et arbejde.
Gør man et grundigt forarbejde, er der håb om at et udenlandsophold kan blive en succes. Alternativet ... kan være fatalt.
Kilder:
Et udlandsophold kan gavne ens C.V. under særlige omstændigheder hvis en arbejdsgiver har specifikke forhold, der kan tale for at ansætte en medarbejder med særlige kvalifikationer.
Dog skal man holde sig for øje at der kan være en række lokale certificeringer der kan vise sig spildt da vi i Danmark ofte stiller højere krav end man ser i udlandet på grund af vor veludviklede samfund.
Der kan også forekomme tilfælde hvor at udenlandsk erfaring direkte taler imod en ansættelse idet at ansøgeren i perioden udenfor landet kan have mistet følingen med det hjemlige markedet og måske udvikling - nye krav til efteruddannelse, som vi måtte have indført.
Men det som taler mest for at tage afsted er at alternativet kunne være arbejdsløshed og en tom periode i ens C.V. er aldrig positiv.
Når man beslutter at rejse til et andet land for at arbejde skal man indse at de fagretslige regler vores arbejdsmarkedet fungerer på er ude af kraft i udlandet. Der vil ofte være tale om vild vest tilstande grænsende til anarki. Enhver er så at sige sin egen lykkes smed.
Omkring årtusindeskiftet tog en større mængde unge danske IT-supporterer til Laplands ødemarker for at arbejde for forskellige call-centre der havde placeret sig i den nordlige del af Sverige. De oplevede total social isolation og ofte sult da priserne på de lokale diskoteker og det enlige supermarkedet lå 500-800 procent over markedsprisen i Danmark kombineret med at lønnen var lavere end i Danmark.
Mange måtte flygte hjem med en gæld hængende over hovedet idet at de var lokket til Sverige med løfter om lån til indskud og flytning. De stiftede gæld som de skulle betale straks hvis de opgav jobbet for 60 måneder.
Der er grund til at advare mulige ansøgere til Norge imod at tage afsted uden at have undersøgt de faglige forhold og eventuelle overenskomster der måtte herske der hvor de måtte søge et arbejde.
Gør man et grundigt forarbejde, er der håb om at et udenlandsophold kan blive en succes. Alternativet ... kan være fatalt.
Kilder:
- Danskere valfarter til norsk jobfest (Af Rikke Brøndum, Lars Erik Skovgaard og Nils-Ole Heggland, Berlingske Tidende, 18. januar 2012)
- Pas på udenlandske callcentre (Danish Emigration Institute)
Wednesday, July 27, 2011
Troels Lund Poulsen - hvad med kvaliteten?
Idag kom undervisningsminister Troels Lund Poulsen frem med et forslag om at udvide tilskuddet til et udlandsophold til alle ungdomsuddannelser.
Der er grund til at advare imod dette forslag. Årsagen er at Danmark som verdens måske mest veludviklede samfund har et uddannelsessystem er med et Amerikansk udtryk er "Second to None".
Alle udvekslingsstudenter har oplevet det. Deres ophold i udlandet tæller ikke i det danske uddannelsessystem fordi at udlandet er langt bag efter hvad målet med uddannelserne er.
Mange steder er hele undervisningen lagt an på at bestå forskellige tests fremfor at målsætningen måtte være at eleven skaber sig overblik over pensum og kan bruge dette i sociale sammenhænge.
Moderne Danske gymnasier har med fredagsbar i skolen en målsætning om at eleverne skal kunne opbygge netværk og bruge deres nyerhvervede viden i sociale sammenhænge. I udlandet forhindrer lovgivning der nærmest ser ud til at sigte imod at kriminalisere ungdomsbegrebet denne netværkssatsning.
Havde Troels Lund Poulsen søgt på internettet så ville han have erfaret at førende rådgivningssider målrettet til kommende udvekslingsstudent allerede har skabt opmærksomhed om dette problem.
Vi frygter at dette forslag vil skade kvaliteten på de danske ungdomsuddannelser. Vi frygter at vi skaber en generation af unge, der lever isolerede liv og ikke udnytter de netværk, der ligger lige foran dem og som kunne gavne dem over tid, når de er ude på arbejdsmarkedet.
Vi må alvorlig anmode om at Troels Lund Poulsen genovervejer dette forslag, så den enestående høje kvalitet, der kendetegner vores uddannelsessystem, kan fastholdes.
Kilder:
Elever skal have flere penge med til udlandet (Jyllands-Posten)
Exchange Student Information (For kommende udvekslingsstudenter)
Der er grund til at advare imod dette forslag. Årsagen er at Danmark som verdens måske mest veludviklede samfund har et uddannelsessystem er med et Amerikansk udtryk er "Second to None".
Alle udvekslingsstudenter har oplevet det. Deres ophold i udlandet tæller ikke i det danske uddannelsessystem fordi at udlandet er langt bag efter hvad målet med uddannelserne er.
Mange steder er hele undervisningen lagt an på at bestå forskellige tests fremfor at målsætningen måtte være at eleven skaber sig overblik over pensum og kan bruge dette i sociale sammenhænge.
Moderne Danske gymnasier har med fredagsbar i skolen en målsætning om at eleverne skal kunne opbygge netværk og bruge deres nyerhvervede viden i sociale sammenhænge. I udlandet forhindrer lovgivning der nærmest ser ud til at sigte imod at kriminalisere ungdomsbegrebet denne netværkssatsning.
Havde Troels Lund Poulsen søgt på internettet så ville han have erfaret at førende rådgivningssider målrettet til kommende udvekslingsstudent allerede har skabt opmærksomhed om dette problem.
Vi frygter at dette forslag vil skade kvaliteten på de danske ungdomsuddannelser. Vi frygter at vi skaber en generation af unge, der lever isolerede liv og ikke udnytter de netværk, der ligger lige foran dem og som kunne gavne dem over tid, når de er ude på arbejdsmarkedet.
Vi må alvorlig anmode om at Troels Lund Poulsen genovervejer dette forslag, så den enestående høje kvalitet, der kendetegner vores uddannelsessystem, kan fastholdes.
Kilder:
Elever skal have flere penge med til udlandet (Jyllands-Posten)
Exchange Student Information (For kommende udvekslingsstudenter)
Friday, June 24, 2011
Nogle brancher vil ikke længere rumme en fremtid i Danmark
Som følge af den seneste udvikling i CSC konflikten ser det ud til at IT-arbejde vil blive føjet til den lange liste af fag, som unge ikke skal satse på.
Danmark er som mange lande i konstant forvandling. Der er mange som har stillet spørgsmålstegn ved Danmark som værende et produktionsland. Kan det betale sig at producere varer på fabrikker i Danmark der kan produceres langt billigere i udlandet? Det er et spørgsmål som der er givet mange bud på.
Faktum er at der altid vil være brancher som dør og andre som blomstrer op. Det som er svært for de unge mennesker i uddannelsessystemet er at finde ud af om det netop er deres uddannelse som ikke længere rummer en fremtid.
Spørgsmålet er om det er noget som de unge skal se på i det hele taget. Skal man vælge en uddannelse på basis af hvilke beskæftigelsesmuligheder der ligger eller skal man uddanne sig efter interesse?
Der er dog en ting, der er sikkert. Uddannelse koster. Mange unge står i dag med en massiv studiegæld. Den skal betales tilbage medmindre at de ønsker at beskæftige sig kreditorerne helt ind i deres tid som pensionist. Dansk industri mener at flere unge skal vælge håndværksuddannelser fremfor gymnasiet. De glæder sig ikke over det store antal studerende på landets gymnasier.
Og med resultatet af CSC-konflikten i hånd, så ser Dansk industri's råd ud til at være nogle som skal følges. Års studie i datalogi ser ud til at resultere i en månedsløn på beskedne 15.000-20.000 kr. i gennemsnit resten af livet. Det levner ikke plads til at afdrage den normale studiegæld på 250.000-500.000 kr. unge starter deres liv på arbejdsmarkedet på. De unge måtte i så fald lide afsavn og kan f.eks. få vanskelig ved at blive bolig-ejer.
For dem der allerede er i gang med at tage uddannelse truer nu mørke skyer i horisonten. Nogle af dem kan vælge om og starte på et andet studie. Men der vil også være nogle som ikke har denne mulighed og de må lide konsekvensen af et globaliseret samfund eller søge at bruge deres uddannelse på en kreativ måde i et andet fag.
Hvis der skal gives et råd til de unge, må det være at de skal tage en alvorlig snak med deres studievejleder. Kan de komme væk fra studiet og faget er det afgjort noget de skal arbejde med.
Held og lykke!
Danmark er som mange lande i konstant forvandling. Der er mange som har stillet spørgsmålstegn ved Danmark som værende et produktionsland. Kan det betale sig at producere varer på fabrikker i Danmark der kan produceres langt billigere i udlandet? Det er et spørgsmål som der er givet mange bud på.
Faktum er at der altid vil være brancher som dør og andre som blomstrer op. Det som er svært for de unge mennesker i uddannelsessystemet er at finde ud af om det netop er deres uddannelse som ikke længere rummer en fremtid.
Spørgsmålet er om det er noget som de unge skal se på i det hele taget. Skal man vælge en uddannelse på basis af hvilke beskæftigelsesmuligheder der ligger eller skal man uddanne sig efter interesse?
Der er dog en ting, der er sikkert. Uddannelse koster. Mange unge står i dag med en massiv studiegæld. Den skal betales tilbage medmindre at de ønsker at beskæftige sig kreditorerne helt ind i deres tid som pensionist. Dansk industri mener at flere unge skal vælge håndværksuddannelser fremfor gymnasiet. De glæder sig ikke over det store antal studerende på landets gymnasier.
Og med resultatet af CSC-konflikten i hånd, så ser Dansk industri's råd ud til at være nogle som skal følges. Års studie i datalogi ser ud til at resultere i en månedsløn på beskedne 15.000-20.000 kr. i gennemsnit resten af livet. Det levner ikke plads til at afdrage den normale studiegæld på 250.000-500.000 kr. unge starter deres liv på arbejdsmarkedet på. De unge måtte i så fald lide afsavn og kan f.eks. få vanskelig ved at blive bolig-ejer.
For dem der allerede er i gang med at tage uddannelse truer nu mørke skyer i horisonten. Nogle af dem kan vælge om og starte på et andet studie. Men der vil også være nogle som ikke har denne mulighed og de må lide konsekvensen af et globaliseret samfund eller søge at bruge deres uddannelse på en kreativ måde i et andet fag.
Hvis der skal gives et råd til de unge, må det være at de skal tage en alvorlig snak med deres studievejleder. Kan de komme væk fra studiet og faget er det afgjort noget de skal arbejde med.
Held og lykke!
Subscribe to:
Posts (Atom)