Skal de unge til at holde sabbatår efter folkeskolen

Sundhedsstyrelsen er i forbindelse med den årlige uge 40 kampagne gået ud efter de unges sociale arrangement på gymnasieskoler. De første gymnasier har allerede fuldt kampagnens råd. Når de unge forlader Folkeskolen, så vil de være mellem 15 og 17 år. Dermed er de placeret i det tomrum som findes i mange kommuner, hvor at de ikke længere kan være en del af de kommunale ungdomsfester, der i de senere år er blevet målrettet imod de unge, der endnu ikke er blevet konfirmeret.

Her er der sket en utilsigtet privatisering af markedet idet at grupperinger der må regnes som henhørende til diverse parallelsamfund er gået ind i det. Motorcykelklubber er landet over rapporteret som værende de nye værter for ungdomsfester for unge mellem 14 og 17, hvor at kommunerne har trukket sig. At de unge deltager i disse arrangementer kan man ikke bebrejde hverken de unge eller deres forældre for. Kommunerne har svigtet ved at lade et markedet stå åbent og derved har private aktører fundet en efterspørgsel.

Samtidig kæmper ungdomsuddannelserne med at fastholde de unge på gymnasieskolerne. Der er ingen tvivl om at en væsentlig faktor, når der skal arbejdes med at fastholde de unge i uddannelse er at de ikke bliver socialt isoleret. Dette sker i forhold til Dansk kultur nu engang under former, hvor at der indtages alkohol. Det kan de forældrene til de unge huske fra deres egen tid under uddannelse.

Men skal forældrene så lade deres børn holde sabbat år fra de går ud af Folkeskolen til at de er 18 år?

Det er ikke et spørgsmål som der er et entydigt svar på. Der er argumenter både for og imod.

For taler at skulle teenageren starte på uddannelsen og vælge at droppe ud fordi at presset som følge af social isolation måtte blive for stort, så vil det være et stort personligt nederlag. Det er langt fra sikkert at teenageren vil komme i gang igen, når denne bliver 18 år og dermed vil Danmark over tid få en mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er alternativer. Især detailhandlen tilbyder arbejdspladser til unge, idet at kundernes indkøbsmønstrer har ændret sig de sidste 20-30 år og kunderne forventer generelt ikke at møde ekspedienter med stor faglig viden og erfaring indenfor faget. Detailhandel er blevet til en mellemstation for de unge og ikke et fag, hvor at man kan forvente en livslang karriere, idet at der er tale om et hårdt arbejdsmiljø der vil nedslide arbejderne længe før at de kan komme i betragtning til de få former for pension, der tilbydes idag.

Imod taler at teenageren kunne vænne sig til at nyde af den gode økonomi, der opstår som følge af fuldtids lønarbejde. Det er ikke sikkert at teenageren vil kunne reorganisere sin økonomi, så den tilpasser sig indkomsten ved at få SU alene. Risikoen for at teenageren på et tidspunkt risikerer at måtte tage et studielån, som jvf. Dansk tradition vil fjerne enhver mulighed for at nyde godt af den indkomstforbedring resten af livet som en lang uddannelse gerne skulle resultere i, er for stor.

Men fordele og ulemper kan ikke opvejes generelt. Forældrene som skal rådgive deres børn, nu hvor meget tyder på at gymnasieskolerne vil være uegnet for unge under 18 år er sat i en vanskelig situation. Men det som er et problem for forældrene, er til reel skade for samfundet, der ellers havde en målsætning om at 95 procent af landets unge skulle have en ungdomsuddannelse. Man må håbe at gymnasieskolerne besinder sig og ignorerer sundhedsstyrelsens skadelige kampagne.

Referencer:
To jyske gymnasier indfører alkoholforbud (Ekstra Bladet, 5. Oktober 2010)
Gymnasier vil lave »tvungne« legegrupper (Berlingske Tidende, 21. september 2010)
I kampen for at hverve nye medlemmer prøver rockerne at nå de unge gennem åbne fester og officielt supportertøj. (Politiken, 18. Oktober 2009)
Mor tog sønner med til rockerfest (Ungnyt, 8 november 2009)
Færre unge tager en ungdomsuddannelse (Information, 17. september 2007)

Piller mod eksamensangst - Nej tak!

Det er blevet moderne at medicinere sig, når man skal op til eksamener. Det er en tendens der må advares imod, idet at behovet dækker over nogle alvorlige psykiske mangler, der burde bringe den enkelte frem til den konklusion at livet og fremtidsplanerne bør tages op til revision.

Den er nemt at forstå hvorfor at de unge sættes i en situation, hvor at næste stop på listen er et besøg hos lægen.

Vi har aldrig haft en generation, som mødes med så mange forventninger og som tidligt er under pres for at målrette deres undervisning så tidligt som på gymnasieniveauet efter nogle mål, der ligger 5-7 år ud i fremtiden. Ny lovgivning tvinger de unge til at konstant at holde sig i gang uden mulighed for at stoppe op og finde ud af hvad de vil med deres liv.

Man må stille sig spørgsmålet om det er rimeligt for et ungt menneske på 16-17 år at skulle kende sit fremtidige virke på dette stadie i den unges liv.
Men faktum er at et forkert valg af niveau i et fag eller en enkel dårlig karakter kan sende den unge helt ud af uddannelsessystemet.

Læsere på Fyn kunne læse historien om Chili Mollerup, der gik på efterskole og som gerne ville et år til Frankrig. En karakter skilte hende fra opholdet. Opholdet blev ikke til noget og det afslag kom så sent på afrejsen at det eneste alternativ som Odense kommune kunne tilbyde et ungt menneske som hende, der havde gået på en elite-efterskole med ambitioner om udlandsophold, var en speciel 10-klasse for skoletrætte børn. En løsning der ganske givet er god for børn med disse behov, men et fuldstændig spild og nærmest tragedie for en pige med ambitioner. Hun står nu som 16-årig overfor en fremtid, der byder på ufaglært arbejde og med lidt held måske en elevuddannelse i detailbranchen.

Det er ikke fordi at dette virke resten af livet ville være et dårligt valg, men det er ikke hendes valg af virke. Det er et hun er blevet tvunget ud i fordi at en afgørende karakter ikke var god nok. Hun står nu tilbage med spørgsmålet om det ikke havde været en god ide at dope sig til en bedre karakter.

Berlingske Tidende skriver at hundrede af unge vælge at gå til lægen for at de med mindre pres kan yde deres optimale. Rektorer osv. siger at man ikke kan skjule en akademisk mangel via medicin. Det er korrekt, men de glemmer en ting: Mennesker der lider af angst kan ikke præstere. På landets psykiatriske afdelinger vrimler det med mennesker, der er så invalideret af angst at de ikke kan bruge offentlige transportmidler, i ekstreme tilfælde kan de ikke forlade eget hjem uden hjælp fra familie og venner.

Der er forskellige grader af angst og her er eleverne så heldige at deres angst er forbundet med en given handling. De er velfungerende på alle andre områder. Det er den forskel der skiller dem fra den altomfavnende angst, der rettelig burde medføre at den anden gruppe burde tilbydes førtidspension.

Men er det OK at tage medicin, når det drejer sig om at behandle symptomer der kun opstår i forbindelse med en bestemt situation?

Nej, det er det ikke!

Problemet er at eleverne vil møde samme situation, når de skal holde foredrag, de skal holde salgsmøder og i øvrigt imødese altafgørende deadlines som en del af deres fremtidige virke. Ingen læge vil udskrive betablokkere over lang tid. De unge må søge væk fra den etablerede medicinalindustri hvis de ønsker at bestride jobfunktioner, hvor at de vil møde krav, der vil kræve medicinering for at de kan opfylde disse. Traditionelt har den ældre generation, der har mødt lignende problemstillinger løst udfordringen ved at indtage alkohol for at dulme nerverne. Noget tyder på at de unge generationer i stedet bruger forskellige former for illegale stoffer til at klare presset de møder i deres daglige arbejde.

Her har forældrene en pligt som dem i den unges liv der har livserfaring. De skal kunne se hvis deres barn ikke kan håndtere eksamensangst og trække barnet til side for en snak om fremtidsplaner.

Det værste der eksisterer, er hvis det pres som de unge føler fra deres bagland ikke er reelt. Hvis de unge tror at forældrene forventer at de skal søge et højtprofileret karrierevalg og forældrene kun ønsker at de unge skal vælge at beskæftige sig med noget de er glade for, så meld ud!

Man kan ikke opfordre forældre for meget til at undlade at lade deres barn udleve deres fulde potentiale, hvis de mentalt ikke kan klare de eksamenssituationer der kommer undervejs. Firkantet sagt: Hellere en McJob karriere end risiko for misbrug af medicin eller rusmidler.

Forældrene skal være realistiske. Der findes elementer som f.eks. den sociale arv, der gør det næsten umuligt at lave en vinderhest ud af et pakæsel. Forældrene må stille sig selv det spørgsmål om fundamentet er i orden. Har de over generationer etableret sig så meget i deres lokalsamfund, så barnet har ro omkring sig til at sætte af imod en stor karriere? Burde de ikke hjælpe barnet med at sigte lavere i forhold til mål i livet? Mod mål barnet kan opnå uden at denne skal presse sig selv.

Det tragiske er at I som er forældre er de eneste som reelt kan rådgive Jeres barn til at vælge en fremtid de psykiske ressourcer rækker til. Tænk på at studievejledere og skolerne er styret af taxameter ordninger. De bliver målt på deres evne til at presse eleverne igennem pensummet. Der er ikke overskud til at hjælpe de elever der ikke kan klare presset til at melde fra på en human måde, der vejleder dem på en måde så de ikke føler sig kasseret og som ikke får det til at føles som en nederlag de unge måske aldrig kan rejse sig fra.
Her er nogle korte råd:

• Vær realistisk. Kan du ikke klare en eksamenssituation nu, kan du heller ikke klare en lignende jobmæssig situation om 5, 10 eller 20 år.
• Der findes ikke noget som et dårligt liv, hvis man beskæftiger sig med noget man føler glæde ved.
• Man skal ikke absolut udfordre sig selv. Græsset er ikke ubetinget grønnere på den anden side.
• Hvis man ikke kan lide pres, så er det fint. Der er mange muligheder for at vælge et arbejde, som ikke kræver at man skal udfordres med et eksamenslignende pres.

Referencer:

Læger giver unge piller mod eksamensangst, Berlingske Tidende, 15. august 2010
Unge skal tvinges op af sofaen, af Dorrit Saietz, Politiken, 14. august 2010
For sent til 10. klasse, af Malene Birkelund, Fyens Stiftstidende, 13. august 2010

Et foto kan stoppe din karriere.

For nogle måneder siden var der et Dr. Phil show, som gav nogle eksempler på at arbejdsgivere bruger Internettet til at søge informationer om ansøgere. I forbindelse med denne søgning ser de også på de sociale netværk så som Facebook og Myspace.

Det er langt fra alle potentielle ansøgere, der tænker over at billeder der er ment helt privat bør indstilles til kun at være synlige for familie og venner. Der er mange situationer som er naturlige når man er sammen i den nære omgangskreds, der kunne bringe en kommende arbejdsgiver på de tanker at de står overfor en useriøs person.

I det omtalte Dr. Phil show kunne man se historien om en ung mand der var blevet falsk anklaget for voldtægt. Overskrifterne for arrestation overgik langt overskriften for hans frifindelse, når der blev søgt på Google. En ung dame var mærket af nogle private billeder, der var sluppet ud på Internettet.

Dr. Phil hjalp dem med en henvisning til et marketingsfirma, der er specialiseret i at "begrave" dårligt nyt på Internettet. Disse firmaer findes også i Danmark. Stein Bagger anvendte sådanne virksomheder til at skjule hans fortid i branchen for kosttilskud.

Men sådanne virksomheder tager sig godt betalt og for almindelige ansøgere er de ikke en mulighed. Derfor skal ansøgere tænke sig godt om over hvilke billeder der kunne findes af dem ude på Internettet.

Tænk også på at noget som er normalt i andre kulture kan betyde at der ikke kommer en indkaldelse til en samtale. Tag f.eks. et billed af en dansk udvekslingsstuderende i gang med at udføre frivilligt arbejde i USA. Selv om der er tale om frivilligt arbejde, vil sikkerhedsvesten få arbejdsgivere til at tro at der er tale om en strafferetslig mellemværende der skulle afsones.

Se de to billeder til højre. Det øverste er fra et universitet der noget mærkværdigt kræver at eleverne laver frivilligt arbejde. Det nederste viser nogle unge kriminelle, som afsoner deres straf.

Det er vigtigt at de unge, der vælger at tilbringe en del af deres uddannelsestid i udlandet sørger for at der ikke er billeder af dem imens at de er del af disse mere eksotiske og udsvævende aktiviteter. Det er ikke et ansvar de kan bære alene. Forældrene har også deres part i denne opgave idet at de unge ikke kan forventes at overskue de fulde konsekvenser af deres handlinger.

Hvad kan man bruge til sin offentlige profil på et socialt netværk?

Her skal man betragte den offentlige del af profilen som et C.V. Lav en mappe udelukkede til profil-billeder. Det kan være officielle billeder i forbindelse med studenter-eksamen. Placer alle andre billeder i grupper, der er indstillet til at være private. Alle billeder fra ophold i udlandet hører til i den kategori uanset hvor uddannelsesrelateret de måtte opfattes i udlandet, da man selvfølgelig ikke kan kræve at en kommende arbejdsgiver sætter sig ind i en udenlandsk kultur. Udlandsophold i forbindelse med uddannelse er ofte at regne for rene fjumreår, da kvaliteten af uddannelse opnået udenfor Danmark kun vanskelig lader sig vurdere.

Det er vigtigt med omtanke at en skade på ens renomé er vanskelig at reparere i en tid hvor at Internettet husker alt.