Sundhedsstyrelsen er i forbindelse med den årlige uge 40 kampagne gået ud efter de unges sociale arrangement på gymnasieskoler. De første gymnasier har allerede fuldt kampagnens råd. Når de unge forlader Folkeskolen, så vil de være mellem 15 og 17 år. Dermed er de placeret i det tomrum som findes i mange kommuner, hvor at de ikke længere kan være en del af de kommunale ungdomsfester, der i de senere år er blevet målrettet imod de unge, der endnu ikke er blevet konfirmeret.
Her er der sket en utilsigtet privatisering af markedet idet at grupperinger der må regnes som henhørende til diverse parallelsamfund er gået ind i det. Motorcykelklubber er landet over rapporteret som værende de nye værter for ungdomsfester for unge mellem 14 og 17, hvor at kommunerne har trukket sig. At de unge deltager i disse arrangementer kan man ikke bebrejde hverken de unge eller deres forældre for. Kommunerne har svigtet ved at lade et markedet stå åbent og derved har private aktører fundet en efterspørgsel.
Samtidig kæmper ungdomsuddannelserne med at fastholde de unge på gymnasieskolerne. Der er ingen tvivl om at en væsentlig faktor, når der skal arbejdes med at fastholde de unge i uddannelse er at de ikke bliver socialt isoleret. Dette sker i forhold til Dansk kultur nu engang under former, hvor at der indtages alkohol. Det kan de forældrene til de unge huske fra deres egen tid under uddannelse.
Men skal forældrene så lade deres børn holde sabbat år fra de går ud af Folkeskolen til at de er 18 år?
Det er ikke et spørgsmål som der er et entydigt svar på. Der er argumenter både for og imod.
For taler at skulle teenageren starte på uddannelsen og vælge at droppe ud fordi at presset som følge af social isolation måtte blive for stort, så vil det være et stort personligt nederlag. Det er langt fra sikkert at teenageren vil komme i gang igen, når denne bliver 18 år og dermed vil Danmark over tid få en mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er alternativer. Især detailhandlen tilbyder arbejdspladser til unge, idet at kundernes indkøbsmønstrer har ændret sig de sidste 20-30 år og kunderne forventer generelt ikke at møde ekspedienter med stor faglig viden og erfaring indenfor faget. Detailhandel er blevet til en mellemstation for de unge og ikke et fag, hvor at man kan forvente en livslang karriere, idet at der er tale om et hårdt arbejdsmiljø der vil nedslide arbejderne længe før at de kan komme i betragtning til de få former for pension, der tilbydes idag.
Imod taler at teenageren kunne vænne sig til at nyde af den gode økonomi, der opstår som følge af fuldtids lønarbejde. Det er ikke sikkert at teenageren vil kunne reorganisere sin økonomi, så den tilpasser sig indkomsten ved at få SU alene. Risikoen for at teenageren på et tidspunkt risikerer at måtte tage et studielån, som jvf. Dansk tradition vil fjerne enhver mulighed for at nyde godt af den indkomstforbedring resten af livet som en lang uddannelse gerne skulle resultere i, er for stor.
Men fordele og ulemper kan ikke opvejes generelt. Forældrene som skal rådgive deres børn, nu hvor meget tyder på at gymnasieskolerne vil være uegnet for unge under 18 år er sat i en vanskelig situation. Men det som er et problem for forældrene, er til reel skade for samfundet, der ellers havde en målsætning om at 95 procent af landets unge skulle have en ungdomsuddannelse. Man må håbe at gymnasieskolerne besinder sig og ignorerer sundhedsstyrelsens skadelige kampagne.
Referencer:
To jyske gymnasier indfører alkoholforbud (Ekstra Bladet, 5. Oktober 2010)
Gymnasier vil lave »tvungne« legegrupper (Berlingske Tidende, 21. september 2010)
I kampen for at hverve nye medlemmer prøver rockerne at nå de unge gennem åbne fester og officielt supportertøj. (Politiken, 18. Oktober 2009)
Mor tog sønner med til rockerfest (Ungnyt, 8 november 2009)
Færre unge tager en ungdomsuddannelse (Information, 17. september 2007)
