Tuesday, February 19, 2013

Studieture er ikke overvejende positive erfaringer

I forbindelse med de negative overskrifter der kommer fra studerendes færden i Prag har affødt reaktioner herhjemme. Det er paradoksalt når man tænker på at der er tale om helt private ture der tilfældigvis rummer en overvægt af studerende fra forskellige gymnasier eller erhvervsskoler.

Der er ikke tale om studieture. Der er tale om private dannelsesrejser arrangeret helt udenfor skoleregi.

Man må spørge sig selv om hvorfor at rejser arrangeret på den måde har fået den udbredelse som de har i forhold til hvad man så for bare 10-20 år siden.

Årsagen er med stor sandsynlighed at flere uddannelsesinstitutioner har indført alkoholforbud på de rejser der arrangeres i skoleregi. Konsekvenserne ved overtrædelse kan være afbræk i studietiden eller hjemsendelse på egen hånd før tid. Den risiko er for stor for mange familier at løbe så derfor holder de med god grund børnene væk fra de officielle ture og lader børnene deltage i disse private dannelsesrejser i stedet.

Man kan dårligt kritisere forældrene for dette valg. For at komme ind under huden på en fremmed kultur skal man også møde deres festkultur med åbent sind. En studierejse med restriktioner er en amputeret rejse.

Men det må også stå fast at overskrifterne helt klart indikerer at der nede i Tjekkiet sidder en gruppe forretningsfolk som har markedsført deres land for noget som det ikke er uden at være i tråd med de regler og skikke som hersker i landet. De har lokket de unge derned ved at sælge dem illusionen om et dansk diskoteksmiljø med alkohol til en tredjedel af prisen. En illusion som myndighederne i Tjekkiet ikke vil stå ved.

De negative overskrifter har fået gymnasierne til at se på deres rolle i markedsføringen af de private dannelsesrejser. For selvfølgelig hører det ingen steder hjemme at der annonceres for private rejser på offentlig grund. Der skal ikke være reklamer for private dannelsesrejser på gymnasierne hverken i form af elever der fungerer som agenter for selskaberne eller i form af plakater. Selskaberne må nøjes med annoncere på Facebook og andre sociale medier.

Men det er så også vigtig at ny-puritanismen stopper der. Danmark er ikke Utah i USA. Man kan ikke fjerne kaffe og alkohol fra elevernes dagligdag. Fredagsbaren er et vigtigt omdrejningspunkt og forløberen for den øl eller det glas vin de vil indtage på deres kommende arbejdsplads om fredagen. Det er deres vigtigste instrument til at danne det netværk de skal nyde godt af når de først er kommet ud på arbejdsmarkedet hvor at HR-arbejdets to hovedbestanddele er fredagsøllen og 5 minutters medarbejderudviklingssamtale hver andet år.

Der vil stå forældre tilbage som så vil tænke om det vil skade deres barns muligheder hvis barnet hverken kommer på de officielle studieture eller de private dannelsesrejser. Her må svaret være at det ingen betydning vil få idet at det de private dannelsesrejser har budt på har været en illusion om at diskoteker ligner hinanden overalt på jorden uanset hvilken kultur de er placeret i og det har så klart vist sig ikke at være sandt. Sekundært så er en officiel studierejse som ikke favner de lokales traditioner når der festes heller ikke stor værdi, så det vil ikke være noget tab.

Hold børnene hjemme og udlån et sommerhus til dem hvis I syntes at de skal have lov til at være væk hjemmefra.

Kilder: