Job-søgning anno 2019. Er det frie initiativ væk?

For år tilbage kunne man læse om en ung kvinde, som tog skeen i egen hånd og kørte rundt til en række virksomheder på sin cykel, hvilket resulterede i arbejde i løbet af kort tid. Dette prisværdige initiativ lyder godt og som et eksempel unge i dag kunne gøre brug af, men problemet er at lovgivning på EU niveau har medført at mange mindre virksomheder ikke vil kunne tage imod persondata og initiativet derfor vil være forgæves i dag.

For i dag har vi en lovgivning - kendt som GDPR - virksomhederne skal forholde sig til.

Modtager en virksomhed et CV, så modtager de persondata. Disse persondata skal man jævnfør GDPR værne om. Det betyder at man ikke kan sætte CV'et ind i en mappe i baglokalet. I lovkomplekset som GDPR behandler er der krav om at dokumentere hvem der har adgang til persondata. Der er krav om at der skal være en procedure vedrørende sletning af data.

Det lever et papir som er sat ind i en tilfældig mappe i baglokalet ikke op til.

Derfor vælger mange virksomheder, som ønsker at overholde gældende lovgivning simpelthen at nægte at modtage uopfordrede ansøgninger.

Dette er selvfølgelig til skade for de unge, som ønsker et arbejde vel vidende at kun cirka 25 procent af alle jobs, der kan søges, er tilgængelig på websider og job-portaler. Resten af de ledige jobs besættes af venner og bekendte eller simpelthen personer som kommer forbi på det rette tidspunkt.

Problemet er nu at det rette tidspunkt ikke kan være måneden før jobbet bliver ledige, men nærmest skal være på dagen.

Der er selvfølgelig programmer på markedet som kan håndtere dette for de mindre virksomheder, men det vil være et spørgsmål om prisen. Virksomhederne er i forvejen presset af de restriktioner, som GPDR har medført. Det er primært kundeservice, som bliver ramt.

Af eksempler som man give på normal praksis før GDPR, som nu er dømt ulovlig er:

1. At man ikke må gemme kundernes primære preferencer. Folk som kun lejligvis har anvendt taxa kan f.eks. ikke længere forvente at Taxaen kan hjælpe dem hjem efter en aften i byen ved at selskabet allerede kender adressen på de steder, man er blevet transporteret til før.
2. Hvis man har købt et dyrt møbel som man håber på at bruge i længere tid, kan man ikke ringe til dem og få de rigtige reservedele som skruer og møtrikker, da møbelfirmaet kun må gemme data om dit møbel i garanti-perioden. Det betyder at der ingen grund er til at købe et kvalitetsmøbel, men at man skal købe så billigt som muligt.

Der er med andre ord rigelige grunde til at HR-omkostningerne skal holde så langt nede at de kun lige dækker øl og vand til møder og sociale begivenheder, julefrokosten og den årlige julegave som den vigtigste erkendelse, virksomhederne i overensstemmelse med danske traditioner, kan give til sine medarbejdere.

Der er ikke plads til at betale for et HR-program. Ergo må virksomhederne ikke modtage persondata fra unge, som måtte komme forbi dem.

GDPR har på afgørende vis skadet unges mulighed for at søge job af egen drift.

Kilder:

• 20-årig tog jobsøgningen i egen hånd og fik tilbudt 25 job (Berlingske Tidende)
• Datatilsynet indstiller taxaselskab til bøde på 1,2 mio. kr. (Datatilsynet)
• Datatilsynet indstiller møbelfirma til millionbøde for manglende sletning af data på 385.000 kunder (Version2)